Tag-arkiv: blod

Blandet salt rengøringstips

Blandet salt rengøringstips

Blodpletter fjernes fra bomuld ved at lægge tøjet i saltvand inden det vaskes. Friske kaffepletter fjernes på samme måde.

Man kan fjerne svedlugt fra kanvas sko ved at putte lidt salt i skoene.

Lidt salt i salatolie kan smøres på hvide mærker efter vand og varme ting på træborde, så går pletterne væk.

Når hvidt bomuldstof er gulnet, kan det igen blive hvidt hvis man kogevasker det i vand med salt og natron.

Plasticskeer og skåle der har fået misfarvede pletter, kan rengøres med en fugtet prop, dyppet i salt.

Nylonstrømper skylles bedst op i saltvand.

Rengøringssvampe holder længere hvis de efter vask lægges i saltvand.

Vaser har det med at få rande efter blomstervandet, gnid lidt salt på, vask, og randen forsvinder.

Krystal glas kan vaskes i en blanding af salt og eddike, det gør det nemmere at få dem skinnende rene.

Te og kaffe i kopper og håndvaske går nemt af hvis man gnider med salt. Dette råd kan bruges generelt om “gammel” opvask.

Kobber og messing bliver skinnende blankt når det pudses med en blanding af salt og eddike og evt. lidt mel.

Rødvin fjernes ved at hælde salt på pletten straks der er spildt. Læg derefter tøjet i blød i koldt vand i en halv times tid, og vask derefter som normalt.

Rust fjernes fra husholdningsredskaber ved at blande 1 spsk. citronsaft og lidt salt. Blandingen smøres på rusten med en tør klud og gnubbes godt.

Støbejernsgryder og -pander får deres oprindelige fine overflade tilbage efter en grundig skrubning med groft salt. Børst saltet grundigt rundt, skyl efter med vand, tør af og smør overfladerne ind i en god madolie.

Tjærepletter der har sat sig fast i porcelænsaskebægre, fjernes ved at gnide dem med salt.

Gryder hvor sovs og grød er brændt på, renses nemt når man dækker de brændte pletter med salt, hælder vand over, og lader den stå til dagen efter hvor den vaskes normalt.

Fjern blodpletter fra tøjet

Fjern blodpletter fra tøjet

Når uheldet er ude og man får blod på sit tøj, så er gode råd dyre.

Et gratis råd

Når du har fået blod på dit tøj, så skal du øjeblikkeligt tage tøjet og lægge det i en spand med saltvand.

Saltvandet laver du ved at hælde cirka to deciliter salt i en spand med fem liter vand, og røre det grundigt rundt så saltet opløses.

Dernæst lægger du tøjet ned i saltvandet og lader det ligge her indtil det skal vaskes.

Fjern kaffepletter fra tøj

Du kan også bruge den samme metode som ovenfor – til at fjerne kaffepletter fra dit tøj, hvis du har været uheldig at spilde kaffe ud over dig selv.

Fjern kaffe eller blod fra gulvtæppet

Teknikken kan også bruges på bomulds tæpper – her skal du så bare lave opløsningen og hælde den ud på gulvtæppet – lad det virke i en halv times tid – og tør det herefter op. Du vasker nu gulvtæppet af med adskillige gange lunket opvaskevand der skylles af til sidst med rent vand.