Fjern gule rande på dit badeforhæng

Fjern gule rande fra badeforhæng

Hvis du bor et sted hvor der er meget jern i vandet, vil du helt sikkert opleve at der kommer gule rander i bunden af dit badeforhæng.

Der er INGEN grund til at smide badeforhænget ud og skaffe et nyt, for med et par enkelte råd kan du få fjernet disse rende ganske let og simpelt.

Der er et par metoder, hvilke jeg skitserer nedenfor:

Første metode

Tag en spand med cirka otte liter vand og kom cirka to dl. klorin i vandet. Lad være med at stikke din hånd i vandet men rør rundt med noget andet, klorin er jo ikke videre sundt.

Læg badeforhænget herned i og sørg for at hele forhænget er dækket af vand, gå eventuelt ud i haven og hent en sten så du kan tvinge det ned under vandet.

Lad badeforhænget ligge i denne opløsning i et par dage afhængig af hvor beskidt det er.

Tag derefter forhænget op af spanden, skyl det let og vask det (alene) i vaskemaskinen på 40 graders vask.

Hæng badeforhænget op mens det er vådt, ellers skal det stryges.

Anden metode

Sandsynligvis den bedste af metoderne:
Bland en spand med otte liter VARMT vand og en ordentlig god sjat eddikesyre

Læg badeforhænget ned i dette vand og brug en sten eller andet til at tvinge badeforhænget helt ned under vandet.

Lad det stå i tre til fire timer, tag det af vandet og skyl det let.

Læg det derefter i vaskemaskinen på 40 grader og hæng det op når det er færdigt – mens det er vådt.

Tredie metode

Den sidste metode er den mest simple, men virker sjældent tilstrækkeligt.

Læg badeforhænget i vaskemaskinen og vask det på 40 grader – og hæng det op mens det er vådt.

Eventuelle andre pletter burde kunne gå af ved dette.

God fornøjelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *