Dit eget fiskefoder

Lav dit eget fiskefoder

Hvorfor giver man utrolig mange penge for fiskefoder til sine akvariefisk?

Det er jo i princippet ganske simpelt at lave det…

Det eneste man skal bruge er en blender – og nogle isterning bokse til at fryse foderet ned i – så får du et kraft foder der vil få dine større fisk som f.eks. Cichlider til at sprudle af energi, og desuden vokser de afsindigt hurtigt.

Det du skal bruge:

  1. Køb enten cirka en kilo oksehjerter eller cirka en kilo okselever.
  2. Køb et kilo fine grønne ærter (andre grøntsager kan også bruges).

Dernæst skærer du hjertet eller leveren i stykker, og lægger det i blenderen med de fine ærter eller anden grøntsager. Starter blenderen indtil du har en ordentlig mos uden større stumper i.

Dernæst tager du en ske og øser mosen over i isterning bakken – og sætter dine fine nye fiskefoder isterninger i fryseren.

Hvor meget skal fiskene have?

Afhængigt af dit akvaries størrelse – giver du fiskene en isterning hver dag – jeg brugte een terning om dagen til cirka 20 cichlider i et 720 liters akvarie. Der blev ikke supleret med andet foder.

Du må IKKE overfodre med disse isterninger
Du SKAL lægge dem i et glas vand og tø op et stykke tid inden du fodrer.

Der er jo ingen grund til at gå ud og betale spidsen af en jetjager for fiskefoder når man nu engang selv kan lave det – vel?

God fornøjelse

En tanke om “Dit eget fiskefoder”

  1. Hej Tom
    Det lyder som en god ide.
    Har du en opskrift til mine garra rufa fisk, som jeg ønsker at avle med, de har lagt æg men de er nok ikke blevet befrugtet nok
    har du nogle forslag.
    på forhånd tak
    Orla Jørgensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *